oktober 06, 2006

Web 2.0 og "den personlige computer"

Jeg faldt over en "spændende" artikel på kottge.com angående web 3.0 - men ikke mindst, hvad web 2.0 reelt kommer til at betyde for giganter som Microsoft. Når alting langsomt bliver moduler og frit, vil monopoler selvfølgelig også langsomt forsvinde. Mange kan slet ikke bruge en computer, uden den som minimum har forbindelse til Internettet (og gerne en hurtig forbindelse). Det mest foretrukne program for disse brugere er browseren, Internet Explorer, Mozilla, Opera - eller hvad man nu en gang bruger. Med det stigende antal af webapplikationer der bliver gjort frit tilgængeligt på nettet, vil mere og mere af det arbejde der før blev afviklet offline, blive udført online. Der er allerede flere tekstprogrammer der fungerer online, f.eks.:

Editez
Writely

Disse editorer har også implicit indbygget muligheden for at dele dokumenter og co-skrive med andre forfattere - en funktion der endnu ventes at blive set i, det ellers så avancerede, Microsoft Word. Andre programmer sørger for at holde dig i kontakt med dine venner, f.eks.

Web Microsoft Messenger
ICQ2GO

Derudover findes der et hav af andre applikation, regnemaskiner, tegneprogrammer (dog stadig simple) samt forskellige lager-service - herunder flickr og myspace. At tjekke sin email forbinder de fleste idag allerede med at åbne en browser - webmail er foretrukket af de fleste idag (går jeg ud fra). Antivirus er f.eks. idag lige så nemt at bruge online, som det er at bruge offline - omend det endnu ikke kan køre i baggrunden som gængse antivirus programmer kan.

Det er altså muligt, vha. en browser, at holde sig nogenlunde fra ethvert brug af de programmer der findes på selve computeren.

Og til at toppe det hele af - de programmer du bruger online er altid opdaterede. Dit online tekst-program vil altid have de nyeste danske ord, din messenger vil altid være den nyeste version og din antivirus vil altid have den seneste virus information. Det vil altså være muligt at have sin computer til at starte op, med browseren som hovedprogram - og ikoner på skærmen, ala dem vi idag kender fra gængse browser-miljøer.

Det ligge bare og venter på at Google lader det ske..

Ingen kommentarer: