Ja ja Anders

Jeg fandt dette opmuntrende klip fra Anders And:

Billede fra Anders And nr. 12, 1994, s. 5

En god ide til en bibliotekssikring - men jeg tror nu bare det er Hexia der endnu en gang er ude på ballade.

Litteratur so far..

Ja, jeg har p.t. fundet følgende litteratur, men det er hovedsageligt fra tidligere tiders noter & litteraturlister:

• Akerlof, G. A. (1970): "The Market for 'lemons': Quality Uncertainty and the Market Mechanism". Quarterly Journal of Economics 84 (3), 488-500.
• Andersen, E. S. (2005): Brugeren til diskussion. bibliotekspressen 1, 2005, 18-19
• Andersen, J. (2003): Information literacy: Hvad skal man vide for at søge efter information biblioteksarbejde nr. 66, 2005, s. 59-68
• Belanger, Teerry (2003): Lunacy and the arragenment of books. New Castle, Dalaware, Oak Knoll Press. 33-56.
• Dervin, B. (2003): Sense-making methodology reader : selected writings of Brenda Dervin. Cresskill New Jersey, Hampton Press Inc.
• Emerik, L. (1981): Genreopstilling af skønlitteratur i folkebibliotekerne. Biblioteksarbejde, årg 4, nr. 7.
• Lee, hur-li & Olson, Hope A. (2005): Hierarchical Navigation: An exploration of Yahoo! Directories. KNowledge Organisation 32, 2005, nr. 1, 10-24
• Nielsen, J. (1993): Usability Engineering. London, Academic Press
• Mai, N. E. (2005): Analysis in indexing: document and domain centered approaches. Information Processing and Management. Nr. 41(3). 599-611.
• Pedersen, N. M. L. (2006): Wikipedia: kan man stole på hvem som helst?. RetorikMagasinet nr. 60/2006,
• Schade, H. F. (2006): Viden er noget rod - alt er diverse bibliotekspressen 1, 2006, 12-14
• Shoham, S. (2000): Library classification and browsing : the conjuction of readers and documents. Brighton, Sussex Academic Press.
• Tillet, B. (2005): FRBR and Cataloging for the Future. Cataloging & Classification Quarterly. 39 (3/4) 197-205

Jeg håber på mere snarligt...

Tid til seriøsitet..

Så, nu har jeg "smidt hvalpefedtet", "raset ud", "kogt mine hjerneceller over", og brainstormet alt hvad jeg formåede, af vilde sære ideer. Men nu er det blevet tid til noget dokumentsøgning.

Jeg har stadig ikke 100% styr på hvad jeg vil skrive om, dvs. jeg har ingen problemformulering endnu. Men jeg har netop læst mine gamle noter fra 4. semester igennem, og har nu en ide om hvad jeg skal gøre for at få et overblik over de problemstillinger jeg synes er relevante, og hvilken litteratur jeg nogenlunde vil arbejde med. Min indgangsvinkel bliver derfor:

1. Er den funde litteratur interessant, så er den relevant for min opgave
2. Er den funde litterater læst før OG interessant, er den super relevant :)
   

Jeg tror jeg vil poste mine "fund" af literatur både her, men også på en littereraturliste på min twiki-side.

Håber jeg finder noget ..

Forslag til artikler

Jeg poster hermed nogle forslag til hvilke artikler jeg mener kunne være relevant for web2.0 / bibliotek 2.0 timen:

A cognitive analysis of tagging (link)
Som titlen antyder, handler dette om en kognitiv tilgang til tagging. Jeg synes personligt det er rigtig spændende at læse, specielt fordi det ligger sig tæt op at sense-making. "Desværre" er dette en blog og ikke en videnskabelig artikel - og endda af lidt ældre dato.

Library 2.0 (link)
Engelsk artikel om hvordan vi kan utilisere 2.0 i biblioteksverden idag. Der er bl.a. et meget spændende afsnit om long tail.

Andre gode links:

Kære weblog (link)
Dette er et speciale udvilket i forbindelse med fire kvinders brug af weblog til selvrealisering. Jeg har ikke selv læst specialet, da den er på 104 sider. Men ved hurtig "indeks-gennemgang" virker opgaven ganske god og overskuelig.

Wiki-ansvar og kritiske masser?

Jeg kom idag i undervisningen til at tænke på den Wiki jeg personligt selv (og med stor glæde) har "slagtet" fra vores egen server på mit kollegiet. Vores hjemmeside fungerede i gamle dage ved at vi havde en wiki som alle der var registreret kunne gå ind og ændre på. Man kunne blive registreret hvis man faktisk boede på Øresundskollegiet. Ideen med Wikien (det var en såkaldt "TWiki") var, at alle (hermed menes Beboerrådet, de ansvarlige i de forskellige udvalg samt diverse beboere), selv kunne skrive de informationer ind de ville. Altså; "Lysten driver værket". Tanken var god, men resultatet blev desværre en helt anden - siden forblev tom. Selv efter man havde indført en masse tekst fra Beboerrådets og netværksadministratoernes side, var der ingen der skrev ind på Twikien. Øresundskollegiet er beboet af ca. 1500 mennesker - men ingen "gad" skrive i Wikien.

Hvilke erfaringer kan man så drage af det? Kan det passe af der skal en bestemt "kritisk masse" til før man faktisk kan regne med at en wiki kan udfolde sig, og denne kritiske masse skal vel beregnes som "kritisk interesse-masse", dvs. der skal være nok "interessepoint" (jeg beklager det hjemmelavede ord) før en wiki kan fungere. Og i vores tilfælde - hvor vi jo som kollegie skal have en hjemmeside, hvor kan man så placere ansvaret for en dårlig wiki? Ved ingen eller ved alle?

Det kunne være spændende at se på de dårlige områder af wikipedia, altså de sider der ikke er redigeret særlig meget, se på hvad der skal til for at noget faktisk "fænger". Det kan være man ud fra besøgs-statistikker faktisk kan få en ide om hvor mange besøge der skal til før der er nok "interessepoint" til at en underside på wikipedia kan udvikle sig.

Brainstorm: "Automatiske klynger"

! Denne post er under konstant redigering. Der advares om at der forefindes grov misbrug af ord udenfor kontekst, og i forkert betydning - som meget muligt vil få enhver på Danmarks Biblioteksskole til at krænge tæer.

"Automatiske klynger"
Denne tekst er tænkt som en del-konklussion til en evt. opgave, dvs. et del-område, der muligvis kan inkluderes. Evt. bruges til at komme med en pointe i min endelige opgave. Referencer, citater og andet er ikke vedlagt.

Jeg har i noget tid, baseret på begrebet "link-clusters", tænkt på hvorvidt det måtte være muligt at lave noget lignende med tags - dvs. tags-clusters. Grundideen er forholdsvis simpel, et tag (T2) peger en mængde sider (M1) og et andet tag (T2) peger på en anden mængde sider (M2). Hvis fællesmængdes af M1 og M2 overstiger en hvis procentdel af enten M1 eller M2, vil disse to tags være relateret. Det er et forsøg der som sådan vil kunne udføres på del.icio.us og blogger uden de helt store problemer. Jeg forestiller mig følgende illustration:

Ovenstående ser vi en falde (det kan være to del.icio.us profiler's der er "slået sammen"), samt seks tags. Tags er gule, links prikker, pilene betyder at et tag er "hæftet" på et link, og de røde bobler viser hvor der er en sandsynlighed for at vi faktisk har med det samme begreb at gøre. Reelt set, kan vi have at gøre med forskellen mellem ordene "Bibliotek" og "Biblioteker", men også "Bibliotek" og "Library". Vi burde altså, ud fra hvilke tags der er blevet giver til et bestemt link, kunne automatisk lave en form for "begrebsklynger".

Ved et nærbillede af en begrebsklynge, kan man se hvordan de tre tags inde i klyngen, deler mange sider imellem sig:


Det interessante ved hele denne tilgang til klynger er, at man tager udgangspunkt i tags og ikke i links.

Brainstorm: "Folksonomi eller hysteri"

! Denne post er under konstant redigering. Der advares om at der forefindes grov misbrug af ord udenfor kontekst, og i forkert betydning - som meget muligt vil få enhver på Danmarks Biblioteksskole til at krænge tæer.

"Folksonomi eller hysteri"
Denne tekst er tænkt som en del-konklussion til en evt. opgave, dvs. et del-område, der muligvis kan inkluderes. Evt. bruges til at komme med en pointe i min endelige opgave. Referencer, citater og andet er ikke vedlagt.

Med udgangspunkt i del.icio.us, kan man se at brugere tagger de samme sites vha. forskellige ord. Tager vi Danmark Biblioteksskoles hjemmeside, er denne blevet tagget som:

• Bibliotekar (3)
• Uddannelse (2)
• Biblioteker (1)
• Biblioteksskolen (1)
• DB (1)
• Education (1)
• Biblioteksskole (1)
• Kurser (1)

Dette er jo som sådan et mønster vi kan forvente, men nu tillader vi os at tilføje endnu to tags, fra en arkitekstuderende:

• DahlerupVilhelm (1)
• PostmodernistiskSendepremisme (1)

Jamen, det kan vi jo som sådan godt tillade, det er jo ikke noget problem. Joeh, som sådan er det, fordi nu ser man pludselig hvad det reelt er man gør når man tagger. Man laver nemlig ikke emneord, eller siger noget om aboutness. Man tagger ud fra use eller hvilket purpose, som man har med den pågældende side. Dvs. Tags er purpose og skal derfor ses i kontekst med hvilket brug man gør sig af dem. Det er tydeligt, når vi ser den arkitektstuderende; www.db.dk handler jo ikke om Dahlerup Vilhelm, eller Postmedernistisk Sen-depremisme, men det den use han har fundet i tagging - han bruger til sit eget purpose. Aha, vi har altså nu kan konkludere er:

1. Tagging er ikke det samme som emneord
2. Grunden til at tagge er ikke den samme

Vi ved allerede (fra tekster i timen) at der er problemer med tagging fordi man kan have forskellige indfaldsvinkler til hvordan man tagger. Nogle skriver bibliotekskole, andre bibliotekskolen, helt andre blot DB. Men udover der mangler en fælles diskurs, "kontrollerede" emneord, så mangler der også fælles forudsætninger og indfaldsvinkler.

Hvis vi nu forestiller os at der bliver den klassiske klokkeform (normalfordeling) på mængden af tags af http://www.db.dk - så vil vi opleve tags kommer til at ligge således:

De blå områder er områder der angiver tags som rigtig mange der har tagget denne side med. Dvs. det er f.eks. "Bibliotek", "Bibliotekskole", "Bibliotekskolen" og alt i den dur. Indtil den første sorte streg er dette zone A - den populære tag-zone. Næste zone (B) er lidt mere perifær, her ser vi ord som "kurser", "kantine", "forlag". I zone (C) er de mere alternative, men få, måder at se på http://www.db.dk. F.eks. veterinærtilsynets tags, tags til DSR, computere der benyttes på DB, og de andre interressegrupper, f.eks. arkiteksstuderende. I zone (D) finder vi hovedsageligt slåfejl og vildledelser. I hver zone kan der findes ord der er stavet forkert, som burde høre til den tidligere zone. F.eks. kan der i zone D, C og B findes fejl-stavede ord som burde være i A, men pga. populære stavefejl er endt i andre zoner. Disse stavefejl medregnes til zone A.

Pointen med denne illustration er, at det pludselig åbner op for spørgsmålet: hvordan sikrer man at brugeren kun ser tags ud fra brugerens eget viewpoint. Som arkitektstudrende er det mig fuldstændig ligegyldigt, at Danmarks Biblioteksskole også tilbyder kurser, uddannelse og kantiner. Jeg er kun interesseret i artikekturen. Det der så er sket med vores "tagfællesskab" er, at jeg er blevet fremmedgjort overfor de tags der sat på http://www.db.dk - de er falder udenfor min bevæggrund.

Dette tillader jeg mig nu at generalisere til én specifik regel: Al generalisering vil ødelægge det subjektive præg, for det enkelte subjekt. Dette gælder ikke kun i DK5, Thesaurier, citater, abstracts, referater, emneord, anmeldelser og alt andet der er generaliseringer - men sørme, det gælder også for den brugerskabte generalisering.

Del.icio.us - slaget er tabt!

Startrefleksion

(red: Jaja, nu har jeg rettet mit t til et s!)

I 1988 fik jeg valget mellem et Playmobil piratskib eller en computer. Heldigvis valgte den bette knejt på 8 år, computeren. Det viste sig at være en Commodore 64, fuld udstyret med båndstation, diskettestation, 50-60 disketter og halvt så mange bånd. Wauw, en maskine uden lige - hele 64 kilobytes hukommelse og 16 farver. Favoritspillene var Winter Games og International Karate. Ikke lang tid efter blev den gamle Commodore erstattet af en Amiga 500 med TV-modulator og hårde disketter. Der havde mange flere spændende spil til Amigaen, og pludselig kom jeg ind i noget der lignede et omfattende distributionsnet af spil og programmer - på folkeskoleplan. I 1990 var antallet af software der blev overleveret fra én elev til en anden uhyggeligt højt - hovedsageligt pga. Amigaens udbredelse og evne til at underholde. Det er fra Amigaen jeg først begyndte mit livslange kendskab til en interessant undergrundskultur: demoscenen.

Herfra udviklede alt sig hurtigt, jeg startede med at programmere i 1992, vi fik internet i 1994/1995 (en UNI-C pakke for, såvidt jeg husker, rigtig mange penge om måneden). Mine forældre brokkede sig gevaldigt, men indser nu at det nok var en god invistering. Efter gymnasiet begyndte jeg at arbejde med javaprogrammering, lotus notes og html - hvilket jeg stort set stadig gør (undtagen arbejdet med Lotus Notes). Dette er min baggrund for faget.

Jeg forventer, til dette fag, at få muligheden for at skrive en opgave, der på en eller anden måde har en relation til sidste semesters opgave, omhandlende opstillingsproblematik af fonogrammer i musikbibliotekerne. Vi så et lys i de subjektive emneord (hvilket var det vi dengang kaldte dem, af mangel på bedre) - og mente desuden at løsningen måtte findes i at gøre hele bibliotekets opstilling elektronisk (og subjektiv), samt smide samtlige materialer ned i et kælderarkiv, efter løbenummer (lidt ekstremist skal man jo være). Nu er chancen her så for at undersøge det - og det har jeg dælme tænkt mig at gøre : Folksonomier.

Min umiddelbare tanke er; Kaos.

Jeg mener, og har egentlig altid ment, at frihed til at vælge, gør folk mere forvirrede end godt er - uden at være for fascistisk selvfølgelig. Og da alt det her med wikipedia, blogs og del.icoi.us pludselig kom frem, kunne jeg se folk blive mere og mere forvirrede - hvad er rigtigt, hvad er forkert? Jeg har inden kurset set på nogle problemer som jeg mener er vitale for det brugerskabte web.

Problem 1: Min egen mor (ja, undskyld mor, jeg ved ikke om det er sandt, men du må stå for skud for eksemplets skyld) kan ikke kende forskel på wikipedia og et rigtig encyklopædi, fordi wikipedia udgyder autoritet. Det samme kan gælde for blogs - det er en hjemmeside og derfor har den en vis form for autoritet. Og hvorfor? Fordi nettets gamle brugere, dem der er vant til coorporate sites, dem der kun kender store hjemmesider fra dr.dk og hotmail.com, de vil se på en stor hjemmeside og tro; jamen, den er da rigtig nok. Med andre ord: den totalt autoritets forvirring.

Problem 2: Dette er et problem med wikis og den "frie presse" (i sit ekstreme). Når alt er brugerskabt, kan man ikke forvente eller forlange noget. Helt generelt kan vi spore dette tilbage til den uvidende brugers første store mareridt: Open Source. Ja, alt er gratis, alt er fint - lige indtil du får et problem. "RTFM" (Read The Fucking Manual) må være at finde blandt top-10 i *nix-verdens ordforåd - men kan man forvente at den normale bruger sætter sig ned, læser manualen og skriver sin egen print-driver? Nej vel(?). Ligeledes kan man ikke forvente en bruger der leder efter fakta om OTA solgryn og ikke finder noget, sætter sig ned og laver grundig research og derefter skriver en to-siders afhandling på wikipedia. Men vi kan sagtens forvente den samme bruger brokker sig, fordi der ikke er noget. Og hvis det er sandt, at det kun er de aktive brugere der skaber indhold, hvad betyder det så for indholdet, og den vinkel der kommer på det? Pointen er altså: Er det brugerskabte web, for brugere? Eller er det kun for skabere, de aktive, dem der har sat sig ind i tingene - dem der har læst den forbandede manual?


Nå, men med disse to ovenstående hoved-problemer, er jeg klar til at høre hvad det brugerskabte web har at tilbyde - hvorfor skal jeg have det, hvad kan det tilbyde, udover en masse problemer?

Brainstorm: "Mulige emner"

! Denne post er under konstant redigering. Der advares om at der forefindes grov misbrug af ord udenfor kontekst, og i forkert betydning - som meget muligt vil få enhver på Danmarks Biblioteksskole til at krænge tæer.

Overskrifter der overvejes til andre emner
"Den Brugerskabte Tesauri"
"(indsæt buzz ord her) af klyngedannelser"
"Making sense of tagging"
"Web2.0 & Usability"

Brainstorm: "Når indhold skaber struktur"

! Denne post er under konstant redigering. Der advares om at der forefindes grov misbrug af ord udenfor kontekst, og i forkert betydning - som meget muligt vil få enhver på Danmarks Biblioteksskole til at krænge tæer.

"Når indhold skaber struktur"
Denne tekst er tænkt som en del-konklussion til en evt. opgave, dvs. et del-område, der muligvis kan inkluderes. Evt. bruges til at komme med en pointe i min endelige opgave. Referencer, citater og andet er ikke vedlagt.

Man skal forestille en opgave der består af at udtænke en simpel tesauri - lad os sige for en zoologisk have. I et sådan tilfælde vil man skabe en struktur og derefter "placere" de dokumenter man måtte have i denne struktur. Strukturen vil bygges op omkring hvilken information man forventer der kommer i selve tesaurien - man køber også ind efter de samme regler/forventninger som tesaurien er bygget op omkring. Strukturen dikterer indholdet. Den pågældende tesauri bliver et udtryk for, de dokumenter den kommer til at indeholde.
Med tagging er det lige omvendt. Vi har indholdet, og ud fra det skaber vi vores egen struktur - en tesauri uden NT/BT - kun RT'er. Dvs. vi skaber vores strukture omkring det indhold vi har. Det kan illustreres med disse billeder, hvor sort er inhold, stregerne er relationer og blåt er strukturen:

Her en klassisk tesauri, hvor strukturen bliver fastsat - den kan ses som den blå ramme. Dette er altså den forventede struktur på vores information, de dokumenter der senere skal indpasses i vores tesauri og de dokumenter der skal indkøbes på baggrund af strukturen:

Men når vi så begynder at indsætte dokumenter, kan det ske at vores tesauri ikke helt passer med virkeligheden. Det kan faktisk være at den zooligiske have aldrig rigtig fik købt de gråspættede pelikaner, eller også viser det sig, at dele af tesaurien var alt for specificeret. Derfor, når vi "fylder den op", vil der ske følgende:


Vi har tomme områder - og det skyldes enten en fejlbedømmelse af den kommende data ELLER et forkert brug af den pågældende tesauri. Men tingene ser helt anderledes ud, når vi vender os mod tagging - her kommer indholdet først, og strukturen senere, vi ville altså reelt opnå at få:


- at indhold medfører struktur. Det betyder med andre ord, at man med tagging opbygger "fool proof" RT-"tesauris" der ikke kan andet end at passe med brugerens egne forventninger - pånår et fåtal af regler der skal overholdes; For det første skal man bruge samme tagging-konvention hver gang, for det andet må man ikke "tagge over tid", da man kan risikere at ændre mening. Da det selvfølgelig er umuligt at lade være med at tagge over tid, vil dette være en fejlkilde man skal tage med - altså, at man skifter mening mht. tags, eller at dokumenter pludselig ses i en anden kontekst.

Pointen med indhold der medfører struktur ér, at man vil kunne se på disse strukturer som en form for "tilkendegivelse" af "aboutness" - men "aboutness" ud fra en subjektiv kontekst. Det vil altså være muligt at sammenligne den kontekst-basede "aboutness" med f.eks. den "objektive" biblioteks-struktur, eller måske foretage en undersøgelse af hvordan "aboutness" eller "summary" begrebet passer sammen med f.eks. en "Automatic Summary Mechanism", f.eks. Extractor.

Forforståelsen

Vi springer direkte ud i det, fjerner spændingen ved om vi får en post nummer to, og skriver den med det samme. Det forholder sig sådan, at jeg flere gange har forsøgt at lave en Blog - men jeg mister altid modet, mest fordi jeg glemmer at jeg har lavet en blog. Jeg prøver denne gang at være snedig, og placere bloggen i min toolbar, så altid kan huske jeg skal gå ind på den. Derved håber jeg at kunne holde liv i den.. nå, nok om det - over til lidt interesant.

Vi har læst en bog, til vores første time (i onsdags), ved navn "Weaving the web" af Tim Berners-Lee. Som hovedregel, er jeg altid skreptisk overfor folk der påstår de har opfundet noget somhelst, specielt Internettet (bemærk stort I). Det var derfor uhyggeligt spændende at se om jeg kunne holde bogen ud - men det gik. Mængden af selvpral oversteg aldrig et niveau der var uudholdeligt og Hr. Berners-Lee virkede mere målrettet end selvfed - klart positivt.

"Det brugerskabte web" handler bl.a. om Web 2.0 & Folksonomier - hvilket er de to underemner jeg regner med at dykke ned i. Selvfølgelig vil man så ikke kunne komme udenom webometri, klyngedannelser og lignende, men det er "Web 2.0" jeg ser som testbar, verificerbar og eksperimenterbar. Derudover betyder det også at "Web 2.0" er det ord jeg fra nu af vil bruge som et udsagnsord - "øv hvor er det web20'et", eller "kan du ikke web20 den her side?".

Min forforståelse til faget er, for det første at jeg i snart 14 år har beskræftiget mig med computere (programmering hovedsageligt), men også at jeg i en længere årrække har specifikt beskræftiget mig med webprogrammering. Sidste år, på 4. semester, skrev jeg desuden en opgave om opstilling af fonogrammer på bibliotekerne, hvor konklussionen blev en mere eller mindre idealistiske tanke, der viser sig at kunne udleves gennem Web 2.0 - at få subjektet ind i indekseringen. Opgaven gik i sit store hele ud på at vi sammenlignede to biblioteker, Silkeborg bibliotek og Frederiksberg bibliotek, og så på hvordan man kan analysere og fortolke to forskellige opstillinger (og brugersyn) ved hjælp af Usability og Sensemaking. Det gik forbløffende smertefrit at implementere de to teorier, hvilket samtidig såede kimen til et muligt bachelor projekt om at skabe en direkte målbar metode til at evaluere opstillingen af fonogrammer.

Første indlæg :-)

Velkommen til min (forhåbentligt) voksende blog - jeg er ligesom så mange andre hoppet på vognen med at skrive blogs på nettet. Ikke kun for at dele ud af mine ideer og tanker, men også for at huske hvad jeg selv går at tænker. Derfor kan man altså forvente at denne blog kommer til (forhåbentlig) at indeholde en masse godbider af min hjerne.

Forhåbentlig for jeg også mulighed for at dykke nærmere ind i Web 2.0 fænomenet, "det nye web", som jo som sådan bare er nettet i dets sande natur - også i forbindelse med det nye modul jeg er påbegyndt på Danmarks Biblioteksskole "Det Brugerskabte Web".

Jeg kan ikke love meget for bloggen, andet end et par enkelte ting:

1) Jeg vil skrive lange og højst sandsynligt kringlede sætninger, det vil jeg aldrig blive bedre til at lade være med.

2) Jeg vil sjældent, eller aldrig, læse mine indlæg igennem inden jeg submitter dem (en vane jeg, til min gymnasie-dansklærers store fortvivlelse, også havde med dansk stile).

3) Jeg vil bruge binde streg og semikolon til det nærmest er urimeligt pinligt; Ikke fordi jeg ikke kan lide punktum, komma, kolon - men fordi det er to helt uhyggeligt gode tegn til at skrive tekst "som man taler det".

4) Jeg vil beskæftige mig med informationsvidenskab i de afskygninger jeg nu engang kan finde dem.

5) Leve op til de krav der er for bloggen i forbindelse med undervisningen på Danmarks Biblioteksskole.

Mine studier i "Det brugerskabte web" starter idag onsdag, d. 6. September 2006 - og jeg håber de bliver interessante. Jeg forventer mig meget af muligheden for at komme til at beskræftige sig med et emne, der er så vigtigt for måden vi katagoriserer og tænker på emneord. Denne blog skulle forhåbentlig kunne bruges til at give mig ideer og vinkler på emnet, der gør jeg på et tidligt stadie vil kunne begynde på min 5. semesters opgave, med en god grobund. Man kan også sige, at en blog lige netop ér den ånd, selve faget er i. Husk at se på hvad faget er for noget på biblioteksskolens hjemmeside og besøg min undervisers hjemmeside, Lennart Bjørneborn.