september 08, 2006

Brainstorm: "Når indhold skaber struktur"

! Denne post er under konstant redigering. Der advares om at der forefindes grov misbrug af ord udenfor kontekst, og i forkert betydning - som meget muligt vil få enhver på Danmarks Biblioteksskole til at krænge tæer.

"Når indhold skaber struktur"
Denne tekst er tænkt som en del-konklussion til en evt. opgave, dvs. et del-område, der muligvis kan inkluderes. Evt. bruges til at komme med en pointe i min endelige opgave. Referencer, citater og andet er ikke vedlagt.

Man skal forestille en opgave der består af at udtænke en simpel tesauri - lad os sige for en zoologisk have. I et sådan tilfælde vil man skabe en struktur og derefter "placere" de dokumenter man måtte have i denne struktur. Strukturen vil bygges op omkring hvilken information man forventer der kommer i selve tesaurien - man køber også ind efter de samme regler/forventninger som tesaurien er bygget op omkring. Strukturen dikterer indholdet. Den pågældende tesauri bliver et udtryk for, de dokumenter den kommer til at indeholde.
Med tagging er det lige omvendt. Vi har indholdet, og ud fra det skaber vi vores egen struktur - en tesauri uden NT/BT - kun RT'er. Dvs. vi skaber vores strukture omkring det indhold vi har. Det kan illustreres med disse billeder, hvor sort er inhold, stregerne er relationer og blåt er strukturen:

Her en klassisk tesauri, hvor strukturen bliver fastsat - den kan ses som den blå ramme. Dette er altså den forventede struktur på vores information, de dokumenter der senere skal indpasses i vores tesauri og de dokumenter der skal indkøbes på baggrund af strukturen:

Men når vi så begynder at indsætte dokumenter, kan det ske at vores tesauri ikke helt passer med virkeligheden. Det kan faktisk være at den zooligiske have aldrig rigtig fik købt de gråspættede pelikaner, eller også viser det sig, at dele af tesaurien var alt for specificeret. Derfor, når vi "fylder den op", vil der ske følgende:


Vi har tomme områder - og det skyldes enten en fejlbedømmelse af den kommende data ELLER et forkert brug af den pågældende tesauri. Men tingene ser helt anderledes ud, når vi vender os mod tagging - her kommer indholdet først, og strukturen senere, vi ville altså reelt opnå at få:


- at indhold medfører struktur. Det betyder med andre ord, at man med tagging opbygger "fool proof" RT-"tesauris" der ikke kan andet end at passe med brugerens egne forventninger - pånår et fåtal af regler der skal overholdes; For det første skal man bruge samme tagging-konvention hver gang, for det andet må man ikke "tagge over tid", da man kan risikere at ændre mening. Da det selvfølgelig er umuligt at lade være med at tagge over tid, vil dette være en fejlkilde man skal tage med - altså, at man skifter mening mht. tags, eller at dokumenter pludselig ses i en anden kontekst.

Pointen med indhold der medfører struktur ér, at man vil kunne se på disse strukturer som en form for "tilkendegivelse" af "aboutness" - men "aboutness" ud fra en subjektiv kontekst. Det vil altså være muligt at sammenligne den kontekst-basede "aboutness" med f.eks. den "objektive" biblioteks-struktur, eller måske foretage en undersøgelse af hvordan "aboutness" eller "summary" begrebet passer sammen med f.eks. en "Automatic Summary Mechanism", f.eks. Extractor.

Ingen kommentarer: