Forforståelsen

Vi springer direkte ud i det, fjerner spændingen ved om vi får en post nummer to, og skriver den med det samme. Det forholder sig sådan, at jeg flere gange har forsøgt at lave en Blog - men jeg mister altid modet, mest fordi jeg glemmer at jeg har lavet en blog. Jeg prøver denne gang at være snedig, og placere bloggen i min toolbar, så altid kan huske jeg skal gå ind på den. Derved håber jeg at kunne holde liv i den.. nå, nok om det - over til lidt interesant.

Vi har læst en bog, til vores første time (i onsdags), ved navn "Weaving the web" af Tim Berners-Lee. Som hovedregel, er jeg altid skreptisk overfor folk der påstår de har opfundet noget somhelst, specielt Internettet (bemærk stort I). Det var derfor uhyggeligt spændende at se om jeg kunne holde bogen ud - men det gik. Mængden af selvpral oversteg aldrig et niveau der var uudholdeligt og Hr. Berners-Lee virkede mere målrettet end selvfed - klart positivt.

"Det brugerskabte web" handler bl.a. om Web 2.0 & Folksonomier - hvilket er de to underemner jeg regner med at dykke ned i. Selvfølgelig vil man så ikke kunne komme udenom webometri, klyngedannelser og lignende, men det er "Web 2.0" jeg ser som testbar, verificerbar og eksperimenterbar. Derudover betyder det også at "Web 2.0" er det ord jeg fra nu af vil bruge som et udsagnsord - "øv hvor er det web20'et", eller "kan du ikke web20 den her side?".

Min forforståelse til faget er, for det første at jeg i snart 14 år har beskræftiget mig med computere (programmering hovedsageligt), men også at jeg i en længere årrække har specifikt beskræftiget mig med webprogrammering. Sidste år, på 4. semester, skrev jeg desuden en opgave om opstilling af fonogrammer på bibliotekerne, hvor konklussionen blev en mere eller mindre idealistiske tanke, der viser sig at kunne udleves gennem Web 2.0 - at få subjektet ind i indekseringen. Opgaven gik i sit store hele ud på at vi sammenlignede to biblioteker, Silkeborg bibliotek og Frederiksberg bibliotek, og så på hvordan man kan analysere og fortolke to forskellige opstillinger (og brugersyn) ved hjælp af Usability og Sensemaking. Det gik forbløffende smertefrit at implementere de to teorier, hvilket samtidig såede kimen til et muligt bachelor projekt om at skabe en direkte målbar metode til at evaluere opstillingen af fonogrammer.