september 06, 2006

Første indlæg :-)

Velkommen til min (forhåbentligt) voksende blog - jeg er ligesom så mange andre hoppet på vognen med at skrive blogs på nettet. Ikke kun for at dele ud af mine ideer og tanker, men også for at huske hvad jeg selv går at tænker. Derfor kan man altså forvente at denne blog kommer til (forhåbentlig) at indeholde en masse godbider af min hjerne.

Forhåbentlig for jeg også mulighed for at dykke nærmere ind i Web 2.0 fænomenet, "det nye web", som jo som sådan bare er nettet i dets sande natur - også i forbindelse med det nye modul jeg er påbegyndt på Danmarks Biblioteksskole "Det Brugerskabte Web".

Jeg kan ikke love meget for bloggen, andet end et par enkelte ting:

1) Jeg vil skrive lange og højst sandsynligt kringlede sætninger, det vil jeg aldrig blive bedre til at lade være med.

2) Jeg vil sjældent, eller aldrig, læse mine indlæg igennem inden jeg submitter dem (en vane jeg, til min gymnasie-dansklærers store fortvivlelse, også havde med dansk stile).

3) Jeg vil bruge binde streg og semikolon til det nærmest er urimeligt pinligt; Ikke fordi jeg ikke kan lide punktum, komma, kolon - men fordi det er to helt uhyggeligt gode tegn til at skrive tekst "som man taler det".

4) Jeg vil beskæftige mig med informationsvidenskab i de afskygninger jeg nu engang kan finde dem.

5) Leve op til de krav der er for bloggen i forbindelse med undervisningen på Danmarks Biblioteksskole.

Mine studier i "Det brugerskabte web" starter idag onsdag, d. 6. September 2006 - og jeg håber de bliver interessante. Jeg forventer mig meget af muligheden for at komme til at beskræftige sig med et emne, der er så vigtigt for måden vi katagoriserer og tænker på emneord. Denne blog skulle forhåbentlig kunne bruges til at give mig ideer og vinkler på emnet, der gør jeg på et tidligt stadie vil kunne begynde på min 5. semesters opgave, med en god grobund. Man kan også sige, at en blog lige netop ér den ånd, selve faget er i. Husk at se på hvad faget er for noget på biblioteksskolens hjemmeside og besøg min undervisers hjemmeside, Lennart Bjørneborn.

5 kommentarer:

Lennart sagde ...

Spændende at læse dine tanker om kurset :-)
Tak for at du gør mig opmærksom på linket til kursusbeskrivelsen på http://www.db.dk/ansoegere/default.asp?cid=544&nid=188&tid=2 (jeg var ikke klar over at beskrivelsen var lagt ud der)

Lennart sagde ...

PS. Jeg slettede min første kommentar, da linket til kursusbeskrivelsen først blev klikbart i andet forsøg (ved at lave lidt HTML-kodning).

Unknown sagde ...

Ih, kom endelig med de kringlede sætninger! Vi er klar :)

Anonym sagde ...

Kringlede sætninger lyder lækkert - og det med kommaer - er de ikke vejledende? Der findes vel ikke regler for den slags!! :-P

Kristoffer Sørensen sagde ...

Jeg bruger selv komma som det gode gamle "pause-komma", så det hjælper selve oplæsningen af teksten. Dvs. hvor der naturligt at et pusterum.